Emil Hyldeborg Andersen Sjove film, videoblogs og andet der er (sådan nogenlunde) relevant

12dec/094

Grooveshark – gratis og lovlig musik på nettet!

Jeg faldt lige over en genial hjemmeside her til aften - Grooveshark.com. En musik database med nyt og gammelt musik helt lovligt. Man kan søge, se det mest populære musik, lave spillelister og så videre. Musikken er i en fantastisk kvalitet og ikke bare noget lort. Jeg er endnu ikke stødt på noget musik jeg ikke kan finde!

Du kan ikke hente musikken ned på din computer, det bliver streamet direkte fra hjemmesiden. Det er der selvfølgelig både ulemper og fordele ved. Du kan ikke putte musikken på din mobil eller iPod og du kan ikke lytte til musikken når du er offline. Omvendt er det meget smart at alt dette musik ikke skal ligge at fylde på din computer og bruge dyrebar harddisk-plads :)

Popularity: 9% [?]

8aug/0918

Ugens gadget: Solar Charger/Solcelle oplader

OBS! De efterfølgende uger, vil der være video på Ugens Gadget - jeg har desværre ikke modtaget mit nye video kamera endnu, så denne uge må du nøjes med alm. billeder - og desværre ikke de levende af slagsen!

Denne uges gadget er:

Solar Charger/Solcelle oplader

Solcelle opladeren virker umiddelbart god. Der følger adapter stik med til 11 forskellige enheder - bl.a. til Sony Ericsson mobiler, Nokia mobiler og iPods. Desuden følger der et USB stik med, så man kan sætte "skidtet" til computeren, for på den måde at bruge Solar Chargeren til at opbevare strøm til mobilen. Altså så du fx. hjemmefra kan lade den op, så du har strøm, når du er på ferie og ikke lige har sollys i nærheden. Fx. hvis du tager en tur til Danmark på de forkerte tidspunkter :) ! Et lille minus ved enheden er, at man selv skal vælge hvor meget strøm der skal "fyres op for". Man skal altså selv vælge om man vil tilføre 5,5, 7,5 eller 9,5 volt til fx. sin mobil. Og mange (inklusiv mig selv) har overhovedet ikke styr på hvad en mobil kan holde til. For så vidt jeg ved, kan en mobil "brænde sammen", hvis den får for meget strøm - altså blive overbelastet. Jeg har prøvet at tage mit batteri ud og kigge lidt på det. Der står "1000mAh" (mAh = [Am;pære]) og 3,6Wh (volt). Men på opladeren, kan jeg jo som minimum vælge 5,5 volt - og jeg er altså ikke typen, der lige prøver at sætte den på 5,5 volt, for så at brænde mobilen af. Også burde der jo stå noget om det i brugsanvisningen.

Designet er fint (tjek billeder længere nede i indlægget), det har sådan lidt iPod Touch/iPhone stil over sig. Det kan jo diskuteres om det er specielt fedt, men for mig er det sgu fint nok :) Og de fleste der bare har en lille smule tjek på iPod Touch og iPhone ved at bagsiden er rimelig umulig. Tag fat om maskinen, og bagsiden ligner noget fra 2. verdenskrig (overdrivelse fremmer forståelsen). Fedtfingre kan under ingen omstændigheder undgås, og det bliver hurtigt noget værre snusk, som vi kalder det :) Men det ser i hvert fald cool ud, når man åbner pakken ;)

Den virker rimelig robust - jeg har allerede tabt den to gange (undskyld, CoolStuff.dk), og der kom heldigvis ingen skrammer - faktisk er der absolut ingenting at se!

Fakta

  • Navn: Solar Charger
  • Pris: 255 kroner
  • Karakter: 3/5

Plus

  • Flot design
  • Mange adaptere
  • Opladningsmulighed via USB
  • Robust ( :wink: )

Minus

  • Uigennemskuelig "volt-vælger"
  • Beskidt bagside

Set til 255 DKK hos CoolStuff.dk. Her kan du købe solcelleopladeren.

Billeder

Popularity: 32% [?]

18jun/099

iPod opdatering og min bare r*v!

Der er nu udkommet software (firmware) opdatering til iPhone og iPod Touch. Opdateringerne til iPhone ser rigtig fede ud og den er jo også gratis - altså til iPhone. Til iPod Touch skal man punge ud med hele 59 kroner, for at få fingrene i opdateringen og det vil jeg altså kaldte røveri på åben gade!

Dét de kalder opdateringer er 6 nye påfund, hvoraf man med 2 af dem skal eje en 2. generations iPod for at få skidtet til at virke... og jeg er altså den stolte ejer af en 1. generations :)

Klik på billedet for at se det i original størrelse!

Som den intilligente læser har opdaget, ses det at det faktisk er to fede funktioner der ikke kan køres på 1. generations iPod - nemlig bluetooth stereo (så man kan hører musik i bluetooth høretelefoner) og peer-to-peer gaming (som så vidt jeg har forstået, er noget multiplayer spille halløj). Fede funktioner, som jeg er afskåret fra!!!

Nå, men der er da (i det mindste) 4 funktioner til mig... hvis jeg altså gad købe opdateringen...
Spotlight search er noget søge halløj til hele systemet, så man fx ikke behøver søge i Notesbogen OG i Mail programmet, for at finde det man leder efter - en cool feature, dog noget jeg nok kun ville bruge 1 eller max. 2 gange, hvis jeg havde funktionen liggende. Så den er skrottet, 3 funktioner tilbage! Cut, copy, paste - jaså, smart funktion. Den ville jeg nok bruge lidt flere gange - nok omkring 5-6 gange. Jeg har efterlyst funktionen, men når jeg tænker over det, har jeg egentlig slet ikke brug for det, i en særlig høj grad. Så den er delvist skrottet, skal vi sige der er 2½ tilbage?

Godt så... Landscape keyboard (landskabs tastatur). En funktion så man kan vende sin iPod og skrive på tastaturet på den anden led - tjek billedet til venstre. Funktionen findes allerede i Safari (internet browseren) og jeg har prøvet begge ting (både landskab og portæt tastaturet) - jeg bryder mig bestemt bedst om portræt og IKKE landskab - sååh, vi er nede på 1½ funktioner jeg gider bruge ;)

Rosinen i pølseenden: iTunes Store Account Creation - howly mowly, noget hønsemøg. Jeg har simpelthen ikke noget at bruge det til? Så vidt jeg husker skal man, når man tilslutter sin iPod for første gang, som et krav oprette en iTunes account (bruger) - så hvorfor skal jeg oprette en bruger mere direkte fra min iPod? I den her sag er jeg sikker: Jeg kommer aldrig til at bruge den funktion!

Så den endelige dom er klar: Jeg vil komme til at bruge lige præcis ½ funktion i den nye opdatering - derfor lader jeg være med at købe den :)

Fortsat god torsdag!

Popularity: 3% [?]